Historien om Hobro.

Byens navn. Navnet Hobro ved vi ikke hvor stemmer fra. Der gives flere forklaringer på navnet. Den simple og mest populære er at en mand ved navn Ho byggede en bro over Onsild Ådal. Der ved opstod navnet Ho-bro. Da færdslen over broen tog til anlagde han og 12 andre mænd fra Kirkedal en by umiddelbar ved broen. Kirkedal er en kløft ca. 2 km. øst for byen. Området hedder i dag Kirketoftagerne. En anden forklaring på navnet Hobro går på at ordet Ho er vikingetidens navn på Onsild Å, eller stedet hvor Onsild ådal ender i bunden af fjorden. Derfor skulle navnet Hobro være navnet på broen over Onsild Å. Endnu en forklaring går på at navnene Ho, Hof og Hov har forbindelse til det religiøse liv og være tilknyttet til et Hov eller offersted. Hobro skulle da være navnet på broen der fører til offerstedet. I så fald kunne offerstedet være stensætningen i Loke plantage. I gammel tid har byens navn være skrevet som Hov-bro, Hoffbro eller Houbroe. 

Byens grundlæggelse.  Hobro er en gammel by. Vi kender ikke til byens oprindelse. Et er dog sikkert, der har eksisteret en by omkring 1300. Det er dokumenteret af det Sct. Knudsgilde Segl der i 1927 ved et fantastisk lykketræf blev fundet i Vester Fjord. Man kan let forestille sig at der har ligget en bebyggelse tidligere. Da Fyrkat borgen blev anlagt i ca. 980 må der have ligget et antal små og store bebyggelser i området for at kunne levere forsyninger. En af disse bebyggelser er fundet i Sdr. Onsild. En anden kunne have ligget ved broen ved bunden af fjorden. Altså Hobro.

Broens historie. Hvornår den første bro er blevet bygget vides ikke. Måske er det som sagnet siger en mand ved navn Ho der byggede broen. Selv om hoved trafikken over fjorden foregik ved Hadsund og Mariager indtil midten 1800 tallet, har der også i ældre tid været en del trafik over Hobro bro. Ejerskabet har gennem tiden været vidt forskellige. Op til 4. Januar 1533 tilhørte broen kronen. Herefter overgik broen til forskellige former for privat eje. Ejeren havde pligt til at holde broen i forsvarlig stand mod at få del i "Brokornet". Uanset ejerskabet, om det var Herredsfogeden, byfogeden  eller "borgmester og råd", var der problemer med at holde broen i forsvarlig stand. Der har gennem tiden været mange klager over en faldefærdig bro. De skiftende ejere har enten ikke villet eller ikke kunnet vedligeholde broen.

Byens historie. Historien om Hobro by er ikke mulig at fortælle med få ord. Byen har haft købstadsrettigheder tilbage i 1300 tallet. Byens historie i 1400 og 1500 tallet ligger hen i det uvisse, idet der ikke findes skriftlige kilder. Byen har gennem tiden været hærget af en lang række brande. Således i 1614, -16, -18 og 1619. I 1690 udbrød der en brand der lagde næsten halvdelen af byen øde. Ulykken var så voldsom at Christian d. femte fritog byen for skatter i en periode på 10år. Den største brand i byen indtraf d. 19 August 1812. Da nedbrændte hele den søndre del af byen. 26 større og mindre ejendomme, i alt ca. 70 bygninger, nedbrændte og store værdier, bl.a. kirkebøgerne, gik tabt. Den nok mest omtalte brand startede d. 2 Februar 1813. Branden opstod i købmand Jens Mikkelsens baghus, det nuværende Adelgade 42, og var påsat af købmandens tjenestepige Anne Catrine Nielsdatter Bjerregaard. Købmanden havde opdaget at tjenestepigen havde stjålet 4 alen sækkelærred. Købmanden havde truet pigen med at jage hende bort og enten som hævn herfor, eller i håbet om at købmanden ville glemme tyveriet hvis han var optaget af en brand, tændte hun ilden. Mere end 30 bygninger nedbrændte.  Anne Catrine Nielsdatter Bjerregaard blev dømt for brandstiftelse og mordbrand og blev den 14 Marts 1814 halshugget og brændt på bålet. Det skete dog ikke uden store problemer, idet det var svært at finde Natmænd der kunne/ville bistå skarpretteren.

Ved en skæbnens ironi blev det tilbageslag der skete mod byen ved de to brande startskuddet til en opblomstring i byen. Hobro avis skriver d. 5 November 1855 at Hobro var den af landets købstæder der havde størst fremgang. Denne tendens fortsætter de følgende år, hvor byen ligger mellem de fem mest fremgangsrige købstæder i landet. 

Allerede i 1736 var der oprettet et bipostkontor i Hobro og i 1777 blev det udvidet til et hovedpostkontor for pakkepost, den såkaldte "Jyske agende post". I 1795 blev kontoret også hovedpostkontor for brevposten. 

Med den jyske længde bane kom også togdriften til Hobro. Under megen postyr blev blev den første banegård anlagt i 1869. Den blev til Hobrogensernes store fortrydelse opført i Hørby sogn. Altså udenfor Hobro by. Der var stærke kræfter der arbejdede for at få stationen ind til Hobro med en placering i den sydlige del af byen. Indenrigsministeren der stod for byggeriet var dog ubøjelig.

I en omtale af Hobro kommer man ikke uden om apoteker- og sundhedsvæsnet. Bartskærere, forgængeren for apotekeren, kendes i Hobro fra 1616, da to af byens borgere ligger sag an mod byens bartskærer, Mester Christen, for manglende virkning af de kurer han har foreskrevet. Byens første egentlige apoteker er Anton Jacobæus, der den 29 April 1803 får bevilling. Senere bliver Hobro apotek et af landets største, med egen pillefabrik. I slutningen af 1700 tallet findes der rundt om i Danmark en lang række "Distriktskirurger". I 1787 blev Peter Jørgensen ansat som sådan i Hobro. Byens første sygehus blev, efter megen diskussion, opført som et kombineret fattighus og sygehus. Det blev påbegyndt i 1847. I 1880 kom et nyere og mere moderne sygehus til. Sygehuset blev opført på Søndre Alle. Bygningen er stadig en del af Hobro/Terndrup Sygehus og rummer i dag funktionærboliger samt et Foldbjergcenter. I 1909 kom der et epidemi hospital til. Det lå på arealet ud mod Randersvej. I 1910 Kunne man tage endnu en afdeling i brug, nemlig et tuberkulose hospital på arealet lige ovenfor afdelingen på Søndre Alle. Denne bygning er stadig ibrug som en del af sygehuset og rummer et dagmedicinsk afsnit og et barselshvile afsnit. Op gennem årene er Hobro/Terndrup Sygehus blevet udbygget flere gange, seneste tilbygning, indeholdende en topmoderne CT-scanner, blev taget i brug i 2000. 

Byens store arbejdspladser. Med mere end 350 ansatte er Hobro/Terndrup Sygehus en af byens store arbejdspladser. En anden af de store arbejdspladser er Danogips, hvis rød/hvide bygninger står som et vartegn over byen når man nærmer sig nordfra eller vestfra. Kommer man sydfra møder man stålkongens imponerende virksomhed. Ser man tilbage i tiden, på arbejdspladser der gennem tiden har haft stor betydning for byen, kan nævnes spritfabrikken Fortuna, Bies bryggeri, slagteriet og blåkilde mølle. Mange flere kunne nævnes, og mange flere burde nævnes. Der er mange arbejdspladser der har og har haft betydning for byens og egnens historie.

Skolevæsnet. I alle byer med et skolevæsen har dette til alle tider været anledning til diskussion. Hobro er ingen undtagelse. Tilbage i 1826 bekostede Johanne Marie Wassard opførslen af en mindre bygning på storetorv. Bygningen skulle anvendes til skole. I 1847 blev bygningen udvidet med en ekstra etage. I 1880 udbrød der brand i skolen. Bygningen blev så beskadiget at det ikke var muligt at anvende de gamle bygninger. Efter megen diskussion blev det vedtaget at opføre en ny og mere tidssvarende skolebygning på skolelodden lige syd for Morellgade. Den nye skolebygning der blev tegnet af arkitekt Arboe fra Aalborg, blev taget i brug i 1882. Den samlede regning for den nye skolebygning løb op i ca. 63.000.- Dette var dog incl. undervisningsmaterialer.