Historien om FYRKAT.

I de skriftlige kilder der findes fra vikingetiden og den tidlige middelalder findes der ingen omtale af Fyrkat eller noget der med sikkerhed kan tolkes som henvisninger til Fyrkat. Navnet Fyrkat omtalers først i de skriftlige kilder i løbet af 1600 årene og det er ikke vikingeborgen Fyrkat der omtales, men derimod vandmøllen Fyrkat Mølle. Vikingeborgen Fyrkat hører vi først om i 1894 da premierløjtnant Daniel Bruun besøger stedet som udsending fra Nationalmuseet. Bruun laver nogle skitser og fortæller om en ringvold med et ydre brystværn af kampesten. ( Vi ved i dag at kampestenene ikke stammede fra brystværnet, men en stenpakning der har tjent som forstærkning i voldens front. )

Under anden verdens krig foretog museumsleder Z. K. Zachariassen, Hobro museum, en prøvegravning på Fyrkat. Man gravede 17 små prøvehuller uden at finde tegn på beboelse.

I 1948 omtalte Poul Nørlund en påfaldende overensstemmelse mellem Trelleborg og den overpløjede ringvold der lå på en lille næs i Onsild ådal ved Hobro. Dette fik Lederen af Hobro Museum, læge Anders Jensen, til at gå til Nationalmuseet for at få en ny prøve udgravning sat i værk. Da nationalmuseet selv manglede midler kom Hobro kommune til undsætning  med en mindre bevilling. En ny og mere omfattende prøve udgravning blev,  under ledelse af Z. K. Zachariassen, udført i Oktober 1950. Resultaterne af denne prøve udgravning var så gode at det blev besluttet at fortage en egentlig arkæologisk udgravning af borg og voldsted. Disse udgravninger startede i efteråret 1951. Som arbejdet med udgravningen skred frem kom der en større offentlig opmærksomhed omkring arbejdet og dets resultater. Der rejste sig et ønske i befolkningen om en rekonstruktion af borgen. Da nationalmuseet af økonomiske grunde ikke så sig i stand til dette, blev der foretaget en indsamling så de nødvendige økonomiske rammer blev i orden for en rekonstruktion. Den rekonstruerede vold yder dog ikke historien fuld retfærdighed idet den rekonstruerede vold kun skal ses som en markering af højde og brede af den oprindelige vold. Det syn der har mødt en gæst der ankom til Fyrkat har været ganske anderledes, idet den oprindelige vold nærmest kan beskrives som en kæmpemæssig jordfyldt trækasse. Rekonstruktionen af voldstedet startede i 1954 og det rekonstruerede voldsted blev ved en højtidelighed i 1959 overdraget til nationen af kong Frederik IX. Herefter har der kun været fortaget enkelte efter gravninger.

Fundene fra udgravningerne på Fyrkat kan ses på en særudstilling på Hobro Museum.

I årene 1982 - 1985 blev et af borgens 16 huse rekonstrueret lige uden for voldstedet. 

Lige neden for Voldstedet ligger Fyrkat Møllegaard. Vandmøllen som efter al sandsynlighed har lagt navn til Fyrkat. Fyrkat mølle hører vi om i 1592 i den første af en række retslige tvister. I 1916 blev den daværende mølle nedlagt. I 1962 genoptog nationalmuseet mølledriften på stedet ved at flytte en fynsk vandmølle til Fyrkat. I 1975 blev endnu en bygning flyttet til Fyrkat Møllegaard. I dag rummer Fyrkat Møllegaard udover vandmøllen, en hyggelig restaurant med mulighed for både små og store selskaber.

Mellem Fyrkat og Hobro ligger vikingecenter Fyrkat. Vikingecenter Fyrkat er en rekonstruktion af en stormands gård fra Vorbasse. Der er sommeren igennem arbejdende værksteder på stedet. Det er også muligt for besøgende at deltage i aktiviteterne. Der er tilknyttet en centerbygning med moderne faciliteter. Man er her i stand til at modtage lejrskoler og andre interesserede grupper. Der er mulighed for overnatning på stedet. En række vikingegrupper er med til at levendegøre vikingecenteret. En årlig tradition er vintersolhverv. Se den lokale vikingegruppes hjemmeside for yderligere information om vintersolhverv.

Fyrkat er efterhånden blevet et yndet udflugtsmål, både for folk med interesse i vikingetiden, og for folk som bare har lyst til en tur ud i det blå.

Flere informationer om Fyrkat kan findes på hjemmesiden www.fyrkat.dk

Poul Pedersen.

Kilde: Bl.a. Fyrkat, en jysk vikingeborg. Af Olaf Olsen, Holger Schmidt og Else Roesdahl.